Wiibroe

De tidlige år
Allerede i 1574 var der tanker fremme, om at danne et bryggerlaug i Helsingør. Imidlertidigt blev et bryggerlaug først en realitet i 1624. Når det gik godt for byen udviklede lauget sig frodigt, medens det tilsvarende svandt ind i de dårlige tider.

Ved år 1800 talte lauget henved 80 bryggere. På grund af tidernes almindelige ugunst, men vel også de skærpede betingelser, som øvrigheden i stigende grad pålagde erhvervets udøvere, indskrænkedes antallet af bryggere drastisk.

1840´erne
1840 blev året hvor der kun var registreret 3 bryggere i byen. Blandt disse tre bryggere finder vi Carl Wiibroe, grundlæggeren af det nuværende Wiibroes Bryggeri. Carl Wiibroe havde just overtaget Chr. Jeppesens lille, men velrenommerede bryggeri i Stengade 82.

Som handelsuddannet har Carl Wiibroe næppe i begyndelsen haft det allerbedste kendskab til den ædle bryggerkunst, men det behøvedes sandelig heller ikke for at lave datidens godtøl og skillingeøl.

Sværere blev det, da han begyndte at spekulere på også at brygge undergæret øl, det såkaldte bajersk-øl.

1850´erne
Allerede i 1851 påbegyndte Carl Wiibroe brygning af undergæret øl. Bestræbelserne kronedes først med held, da han efter lange og besværlige forhandlinger fik tilladelse til at indrette nogle lagerkældre i de kolde voldkældre i Kronborgs udenværker.

Den 26. januar år 1856 averterede Carl Wiibroe for første gang sin nye ølsort til salg. Den kostede fire skilling halvflasken. "Wiibroeren" faldt tilsyneladende straks i køberens smag.

Bryggeriet måtte allerede tidligt på sommeren det følgende år melde alt udsolgt. Året efter formåede det Wiibroeske bryggeri at brygge 750 tdr. bajersk øl i de små og beskedne lokaler i Stengade.

1860'erne
 I 1861 købte Carl Wiibroe "Øresundsforeningens" nedbrændte ejendom på hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahesgade. Ved svogerens hjælp, den kendte arkitekt Chr. Holsøe, blev ruinen omdannet til bryghus og malteri. Jeppesens gamle bryggeri i Stengade kunne nedlægges i 1862. Kældrene blev dog bibeholdt til lager og tapning.

1870'erne
Maskinkraft installeredes i virksomheden i 1872, og seks år senere kunne en ny lagerkælderbygning med overliggende isbeholdere tages i anvendelse. Herigennem kunne produktionen af bajersk øl, der snart blev bryggeriets væsenligste produkt, udvides og forbedres.

Under en udholdende kamp med mange vanskeligheder, ikke mindst økonomiske, drev Carl Wiibroe sit oprindelige lille bryggeri frem til en, efter byens forhold, ganske anselig og moderne virksomhed.

1880'erne
Produktionen nåede i begyndelsen af 1880'erne op på 9000 tdr. hvidtøl og 6000 tdr. bajersk øl. Omkring en snes personer havde på dette tidspunkt deres udkomne ved bryggeriet.

I 1885 begyndt bryggeriet, som det første i verden, at anvende rendyrket gær ved fremstilling af overgæret, alkoholsvagt øl som hvidtøl, skibsøl og dobbeltøl.

Brygger og kongelig agent Carl Wiibroe døde i 1888, 76 år gammel.

1890'erne
Efter Carls Wiibroes død i 1888, fortsatte bryggeriet i en del år som privat fortagende med den kun 30-årige brygger Carl Heise som leder, inden det i 1898 blev omdannet til et aktieselskab.

Bryggeriets historie er herefter én lang beretning om udvidelser og moderniseringer. Nye og uprøvede veje blev ofte betrådt, så ligesom i Carl Wiibroes tid var man langt fremme.

1900-1930
 I 1903 var bryggeriet først med at indføre pasteurisering af overgæret øl og endelig lancerede Wiibroes Bryggeri i 1908 den såkaldte NAB, der står for Non Alcoholic Beer.

Efter adskillige års overvejelser og efter at have købt nogle af de mindre mineralvandsfabrikker i byen, påbegyndte Wiibroes Bryggeri i 1927 sin mineralvandsfabrikation. Produktionen, der var beregnet til 1 million flasker om året blev hurtigt overskredet.

1930'erne
Efter påbegyndelsen af Wiibroes mineralvandsfabrikation blev bryggeriet i begyndelsen af 30'erne landskendt for din "Chabeso", der blev funkistidens modedrik og hvis langhalsede flasker gav ideen til udtrykket "chabesoskuldre".

Knapt så kendt blev "Messina", "Maarum", "Grape Tonic" og "Indian Tonic", der kom på markedet i henholdsvis 1933, 1934 og 1935. Dog fik de små "Maarum'er" dog en gevaldig renæssance senere.

Også inden for ølproduktion var 30'erne en fremgangsrig tid.

Porteren "Imperial Stout" begyndte man at brygge i 1930. Året efter blev påskebryggen "Münchener" sendt ud fra bryggeriet, og endelig kom guldøllet "med flaget" i 1936.

1950-1970
Med store udvidelser i 1950 og 1960 var rammen for yderligere udvidelser stort set udtømt. Bryggeriet måtte påbegynde en udflytning i slutningen af 1960'erne til industrikvateret i byens vestlige del.

I 1964 købte Carlsberg Bryggerierne og De forenede Bryggerier aktiemajoriteten i Wiibroes Bryggeri af Karina Parkov for at undgå undenlandske bryggerier på det danske marked.

1980-2000
I 1984 blev det endeligt besluttet helt at flytte det gamle bryggeri bort fra bykernen, hvor man flyttede til større og moderne lokaliteter på Klostermosevej i Helsingør.

I 1998 blev produktionen flyttet til Carlsberg. Salg og distribution flyttede til lokaler på H.C. Ørstedsvej i Helsingør.

2000-2010
Siden produktionen af Wiibroe flyttede til Carlsberg, er det lykkedes Wiibroe at vokse.

Den 1. oktober 2009 blev Wiibroes salg og distribution integreret i Carlsberg, og lige siden har det været målet, at Wiibroe bevarer sin position som Nordsjællands lokale ølmærke, der har et stærkt engagement og stor synlighed i lokalsamfundet.

Aktiviteterne i Nordsjælland fortsættes og ambitionen er at udvikle og styrke Wiibroe som det lokal ølmærke.