Øldepotet Sjøbeck - Humle2
Klik her for nyheder og aktuelle tilbud
Gå til forsiden
Få en oversigt
Kontakt os

Royal Unibrew

Royal Unibrews historie

Royal Unibrew A/S (tidligere Bryggerigruppen A/S) er Danmarks andenstørste bryggerivirksomhed. Virksomheden ejer de danske bryggerier Albani, Faxe, Maribo Bryghus og Ceres og har desuden en række bryggerier i Letland, Litauen og Polen, samt en betydelig eksport til bl.a. Italien, Tyskland og Caribien. Gruppens hovedkontor ligger i Faxe.
Royal Unibrew har ca. 2.300 ansatte og i 2006 en årlig ølproduktion på 4,3 mio. hl og omsætning på 3,4 mia. kr.


Historie
Bryggerierne Faxe Jyske A/S blev dannet i 1989 da Jyske Bryggerier (Ceres, Urban og Thor) fusionerede med Faxe Bryggeri. Dette navn blev tre år senere ændret til Bryggerigruppen A/S.
I 1999 købte virksomheden det litauiske bryggeri Tauras, der blev lagt sammen med Kalnapilis da Bryggerigruppen overtog det bryggeri i 2001. I 2000 overtog Bryggerigruppen A/S Albani (for næsen af Carlsberg) og dermed også Albanis dattervirksomhed Maribo Bryghus. Royal Unibrew ejede en overgang også det engelske bryggeri Cains der dog viste sig som en temmelig dårlig investering og blev frasolgt. I 2003 besluttede Bryggerigruppen at lukke bryggeriet Thor i Randers.
Bryggerigruppen skiftede i maj 2005 navn til det mere internationalt klingende navn Royal Unibrew.

På det danske marked

Royal Unibrew markedsfører i Danmark øl fra sine fire danske bryggerier under individuelle mærker, men har derudover haft succes med at sælge det fælles mærke, Royal, som blev skabt ud fra Ceres-øllen Ceres Royal Export, da gruppens øvrige ølmærker primært solgte regionalt. Royal Unibrew indgik i 2003 en salgsaftale med det hollandske bryggeri Heineken om at markedsføre Heineken-øl i Danmark og man licensproducerer desuden nogle af PepsiCos læskedrikke i Danmark.
I 2006 startede Royal Unibrew X-beer der importerer udenlandske specialøl.

Her kan du se alle vores produkter samt bestille dem online via. vores produktbestilling!

Læs mere

Dalager 3-5, 2605 Brøndby

Tlf.: 43 96 16 05 • Fax: 43 96 15 83