Øldepotet Sjøbeck - Humle2
Klik her for nyheder og aktuelle tilbud
Gå til forsiden
Få en oversigt
Kontakt os

Gourmetbryggeriet

Historien bag Gourmetbryggeriet

 

Bag GourmetBryggeriet står de to stiftere Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og Michael Knoth, brygmester.

 

Lars og Michael mødtes første gang helt tilbage i 2000 ved et arrangement, hvor Lars holdt foredrag om mad og Michael om øl. Siden stødte de jævnligt ind i hinanden ved lignende arrangementer og fandt hurtigt ud af, at de havde en fælles interesse i øl og mad.

 

Drømmen om eget mikrobryggeri tog efterhånden mere og mere form, og i sensommeren 2004 blev planerne mere konkrete. Det var nu tid til at se på egnede bygninger, at lede efter bryggeriudstyr, at lave forretningsplan og budgetter og diskutere koncept.

 

I foråret 2005 tog de springet og stiftede GourmetBryggeriet. Foran dem lå en sommer med fuld fart på og uden mange ledige timer, men i starten af september 2005 var det første øl at finde på supermarkedernes hylder. Det var Bock2 og FinAle.

 

Siden da er det gået forrygende stærkt. På GourmetBryggeriets 1 års fødselsdag den 8. september 2006 var bryggeriets kapacitet øget med mere end 500 %. Desuden er sortimentet i løbet af det første år udvidet betragteligt og består nu af 7 forskellige sæsonprodukter og 9 forskellige øl i fast sortiment, hvoraf de to endnu kun fås på fad.

 

Bryggeriet er nu ejet af Harboes Bryggeri A/S og de to stiftere er ikke længere en del af driften.

Her kan du se alle vores produkter samt bestille dem online via. vores produktbestilling!

Læs mere

Korsdalsvej 113  •  2610 Rødovre

Tlf.: 43 96 16 05  •  Fax: 43 96 15 83